Så er vi der... næsten

Det har taget over tre måneder med mit køkken, men nu er det næsten færdig!
I uge 37 kommer, eller skulle, det sidste gerne komme, og så har jeg rent ud sagt, faktisk et færdigt køkken - dog uden en emhætte. Men hvis jeg skal være helt ærlig, så orker jeg ikke mere arbejde i den her lejlighed. Den der renden ind og ud, med håndværkere og andre folk, det kan jeg ikke lige klare mere. For sådan nogle håndværkere, de tager ikke deres sko af? Og der er SÅ beskidt bagefter, at sådan en håndværker har været på besøg... det er ret underligt.

Jeg synes selv, at jeg klare det okay godt nu, sådan skolemæssigt, og min kamp med overhovederne i min lille by, er endt langt bedre end jeg havde håbet på.
Lektierne er så godt som afleveret, og altid til tiden, lejligheden er rengjort - men min konto ser stort set altid tom ud. Og jeg bruger stort set intet på mig selv, kun på mad og regninger. Men sådan er det jo, jeg har jo en mand, som er pænt god til at forsørge mig, med lidt grønt og en hakkebøf i ny og næ.

Jeg er nu meget glad, fordi valget er udskrevet. Men af en eller anden grund, blev jeg efter en uge, allerede ubeskrivelig træt af valget. Jeg synes det er en stor omgang mudderkast, og hakken ned på hinanden. Der er ingen som kan sige:
"Det har du sgu egentlig ret i, skal vi ikke finde en løsning sammen". Næ, det er bare en stor fed omgang "Bitchfight", og jeg er faktisk ved at tro, at jeg slet ikke vil stemme på nogen af dem. Måske jeg bare skulle lave mit eget parti, og vise de pattebørn, hvordan det skal gøres. For ærlig talt, så synes jeg det er lidt for barnligt, og småklamt.
Mit fjernsyn står kun på TV2-Norge, indtil d.13, og jeg vil læse min Politiken, thats it, og hvis jeg skal se DR1 eller TV2, så må de sgu lære at opfører sig ordenligt, selv mine søskende opfører sig bedre i børnehaven, end dem.