La vie en rose

I dag stod jeg op kl.6 og løb til den nærmeste bager, jeg skulle købe morgenmad og frokost til en sulten overnattende håndværker. Nogle gange forstår jeg mig ikke på mænd, de ligger alt ansvar på kvinden fordi de regner med vi nok skal huske at de skal jo have mad med på arbejde... Jeg har jo læseferie? Jeg gider og har ikke tid til at købe ind. Dog overvejer jeg at gå ned og købe en stor fed moden vandmelon, trods der næsten ingen sol er, så er det uoverskueligt varmt i min lejlighed

Og så til noget helt andet end mænd og vandmeloner, jeg skal have en tattoo....
Ja, det fandt vi lige ud af her i sidste uge. Har ønsket mig en i meget lang tid, og har bare ikke vidst hvordan og hvorledes den skulle laves. Jeg har dog hele tide vidst det skulle være "La Vie En Rose" men med hvilken skrift og hvor skulle den sidde det har jeg ikke rigtig kunne finde ud af. Hen over håndledet eller på armen? Nu bliver det vidst nok min venstre inderarm. Så kan jeg altid se den, og altid blive mindet om at jeg skal tage de lyserøde briller på, lige meget hvor grumt det nu er. Livet på lyserødt. Jeg har det med at se lidt sort på det hele, og ikke kunne se nogen udvej. Og så er Edith Piaf jo helt igennem fantastisk, og hendes sang La Vie en rose er nok en af mine yndlings sange, sammen med Padam Padam. Men budskabet synes jeg er godt, og en tattoo bliver jo bare smukkere jo mere den bliver slidt, og det vildeste jeg nogensinde har gjort er nok jeg fik en piercing i næsen engang, og farvede mit pandehår pink. Så nu må jeg vidst godt, jeg fylder jo snart 20 - hvilket jeg fandt ud af hos Ægge i går. Hurra for talblindhed og ADD !