søndag den 5. juni 2011

Bare bryster og en hovedrengøring

Nej hvor har det dog bare været nogle fantastiske sommerdage! Jeg har suget en masse energi til min nærmest døde krop, og oveni hatten har jeg fået en masse farve i ansigtet og på kroppen. Jeg har nemlig tilbragt to hele dage på den nærliggende nudiststrand. Ja nudiststrand, en 19'årig på en nudiststrand? Der ligger jeg altså fordi jeg er et naturbarn, og fordi jeg finder det helt naturligt at rende nøgen rundt. Ville nu gerne ligge på den store strand lige nedenfor min lejlighed, men det er ulovligt og folk er i dette pornoficerede samfund åbenbart snerpede i offentligheden? Nej puha! Man skulle endelig ikke se et nøgent menneske på stranden! Dog ligger de alligevel topløse, men nej hvide baller vil man skam ikke se, kun bryster.

Men når man så ligger dernede på nudiststranden og føler sig fri, så oplever man altså også mærkelige ting. I forgårs oplevede jeg op til flere lurere, og tænk at være så ynkelig og så stå bag et træ, jeg så ham udmærket godt, og det vidste han? Jeg sad og grinede og jeg tror han lagde sig ned og møffede sig væk på den måde. Mage til ynkelighed, så stil dig dog og kig! Og ikke stå på ynkeligt lur.
Den anden ting er så at man desværre oplever til tider nogle meget klamme gamle grise. De sætter sig meget tæt på, og så sidder de bare og glor, og i går havde den ene gris endda en kikkert med - og nej han så ikke ud over vandet, nej ned imod mig og resten af stranden, fy for pyffer!
Men udover ynkelige lurere og gamle grise, så møder man også søde og smukke mennesker. Jeg elsker den nøgne krop, den har så meget historie og er så forskellig fra person til person. Men især kvindekroppen finder jeg fascinerende, fordi når man selv som jeg har dårlig selvtillid og et svært forhold til kroppen, så finder man mange svar ved at ligge på en nudiststrand eller stå i et fællesbad. Man finder ud af at alle kvinder er ikke ens, og alle har lidt fejl hist og her, eller har også den der lille delle midt på maven som bare aldrig vil trænes væk. Og at ligge der blandt andre nøgne, og føle sig fri, gør at man er tvungen til at finde sig i sin krop og acceptere den for at den er som den er, og at jeg må leve med den resten af midt liv.

Det er dog også lige så godt vejr i dag som de andre dage, men min krop har brug for en solpause, og min lejlighed trængte i den grad til en kærlig hånd. Og jeg skal snart til at tage eksamenslæsningen op igen efter flere dages forsømmelse. Men fordi det er så varmt, og jeg har gjort rent, er jeg helt færdig nu. Min lejlighed er lige så varm som en varmluftovn på 250 grader, og jeg har en kvalme på størrelse med ... ja ved ikke lige hvor stor en kvalme kan være, men den er stor og ubehagelig, og skyldes nok for lidt væske og en alt for varm lejlighed. Dog har jeg kvalme i en ren lejlighed, og mit tøjskab er blevet lagt i farveorden og blevet renset ud.

Men de sidste mange dage har jeg oplevet meget. Museumsbesøg med min gode gamle Ingolf som er kommet tilbage, fisketur ved store bælts broen, cykelture til nudiststrand, og cykelture ude i mit område, og aftensmad i den nye lille havn - fik en sublim varmrøget laks, og i går aftes sad jeg på min gamle barndomsstrand og spiste min første hjemmelavede lasagne og fik min mors hjemmelavede lagkage - hvor min hund for første gang hoppede i vandet med mig bagefter.
Så min konklusion på de sidste to dage er, at jeg føler mig som et nyt menneske, har fået renset mit hoved og er nu klar til endnu mere eksamenslæsning.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar