Fremtidens fremtid

I dag skulle vi vælge fag i skolen. Jeg sagde så at jeg ikke var helt sikker i min sag angående min fremtid. "Jamen det skal du vide nu Johanne". Sagen er den, at jeg har et ubeskriveligt stort ønske om at blive journalist. Jeg elsker at skrive, jeg elsker at kende til sandheden, og jeg finder mit hjerte på sin rette plads ved en skrivemaskine.
Men så sidder man så og skal kigge på adgangskrav og optagelsesprøver.
...bliver helt bange og mærker sveden rulle i kaskader ned af ryggen ....
Det er da også bare svært at være ung og skulle tage stilling til ens fremtid, og at ens fremtid så skal begrænses så meget. 75 bliver optaget på SDU.
MEN så det jo der hvor jeg skal lade mine hår på brystet vokse sig til rigtige mandehår, og rette ryggen, og så sige - Jeg er Danmarks nye stjerneskud.

Dog bliver det hårdt hvis jeg endelig bliver en af de udvalgte, men hvis man virkelig brænder for det, så må man ski' bare knibe ballerne sammen og sparke røv samtidig med.
Men jeg har to - tre år endnu! Og jeg skal nok rykke mig fagligt. Forstår bare ikke hvordan jeg skal få idehistorie og samfundshistorie? Synes jeg da ikke jeg så de havde på Vuc? Hm. Men jeg da valgt spansk 0-B, og skal have det på A det sidste år, og samfundsfag B sidste år. Jeg er godt på vej!

Anyway, det er Valentines dag i dag. Og min kæreste har ikke bukket under.
Men vi snakkede lidt om at det da ville være mere herligt at få blomster hvilken som helst anden dag, og så kan man blære sig med at man har fået blomster og chokolade på en helt almindelig grå tirsdag, fremfor en dag hvor alle andre danske tøspiger har fået det.