søndag den 25. september 2011

Sensommertravl


Jeg har haft en ubeskrivelig god weekend, vejret har været godt, der er nogenlunde styr på lektierne, og jeg har fundet den smukkeste lænestol til dato - der er godt nok ikke som sådan plads til den, men den skal kunne være her. Så nu er alting en anelse mokket, men sådan må det jo så bare være. Udover det har jeg været med min kære far og kæreste på vandet, vi tog ud i min fars nye båd og fiskede, satte garn ud og kiggede på marsvin. Og om aftenen tog vi min lillebror med ind og så Super 8, og min mor hoppede også lige med på slæb.
Og i dag skal jeg så have afsluttet mine to forskellige engelskafleveringer jeg har gang i, og lave porretærte - og jeg skal lige først have købt ind og grave porre op - og tage en overdramatisk opvask som puster mig i nakken. Av, for en træls søndag, på en ellers så god weekend, men sådan er det jo.

1 kommentar:

Send en kommentar