onsdag den 28. september 2011

I dag blev der lovet sol og varme over den lille provinsby som jeg nu er bosat i, og jeg har kun set små solglimt som kunne brænde sig igennem skylaget. Men det gør mig ikke så meget, eftermiddagen er blevet brugt i min nye lænestol og et utal af dårlige serier. Jeg fik nemlig min prøveeksamen i engelsk tilbage, og del.2 gik godt, men del.1 som hovedsageligt bestod af grammatik gik således: "Aldrig har jeg set så mange fejl! Det er mange år siden jeg sidst har set så ... hvordan kan det lade sig gøre?". Jeg forstår heller ikke min hjerne på det punkt, jeg fik 10 for min stil, og min grammatikprøve sneg sig op på et 02? Jeg begriber det ikke, det gør jeg virkelig ikke.

Jeg venter nu på den søde kommer hjem fra arbejde, så vi kan få noget eftermiddagskaffe, og han kan betale for indkøb, da jeg nu er på minus 20 kr.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar