Piaf?

I dag har jeg følelsen af, at være en lille fugleunge. En lille fugleunge, som er faldet ud af sit hjem, og hopper forvirret rundt. Det er lidt sært, men de sidste par dage har været sære, og særdeles angstprovokerende. Jeg føler mig dog enormt stærk, stærkere end jeg nogensinde har været. Så hvis jeg nu var en fugl, så tror jeg nok jeg ville kunne være stærk nok til, at kunne flyve op i reden igen.

På den anden side, så jeg ved at have det så godt igen, at jeg nu føler en kæmpe trang til at tage bussen indtil byen. Jeg savner torsdagskoncert, billige øl, klamme mobiltoiletter, Den smagløse, og ekstremt dårlig musik. Og så savner jeg H&M, Magasin, Dr. Adams, og bare i det hele taget Odense. Tænk sig, jeg har egentlig aldrig som sådan elsket Odense, men efter to ugers ferie, og flere dages fængselsophold i sengen, så savner man faktisk den lille storby til Odense. Og så skulle jeg jo også have været derinde og se Harry Potter, og det har jeg ikke engang kunne endnu!
Jeg kommer til at savne Potteruniverset, for hver eneste gang der udkommer en film, kan man få lov til at være lidt mere skejet ud, end til hverdag.