lørdag den 25. juni 2011

Skimmelsvamp

Der er sket relativt mange ting, på relativt kort tid.
Først blev jeg færdig med mine eksamener, den ene gik ganske forfærdeligt, da jeg fik indblik i mit indre - dvs jeg lider af eksamensskræk. Og min sidste gik helt okay, det kunne gøres bedre, men jeg er helt glad alligevel.
Men da jeg så kom hjem, og hang på en lyserødsky, så fik jeg en hjertens dårlig nyhed, som ikke er faldet på plads endnu, vi fandt ud af at mit køkken er fyldt med skimmelsvamp!
Jeg har nemlig ikke kunne finde ud af hvor den satans lugt kommer fra, for hver gang jeg gør rent, så lugter der stadig sært bagefter. Så der fandt vi forklaringen, mit køkken er en stor dræbende svamp. Så nu skal jeg så have et nyt køkken, og det er da på den ene side meget lækkert, og stadig super træls. For selvfølgelig skal der bo en efter mig engang, så jeg kan jo ikke få et rigtig drømmepigekøkken. Men, jeg bor jo i et gammelt værtshus, og her er stadig mange gamle charmerende ting tilbage, som f.eks mit gulv, og de gamle døre. Så jeg vil gerne have noget der passer ind, og måske ser lidt gammelt ud. Men jeg sidder nu alligevel på Ikea's hjemmeside.
Jeg rejser om 5 dage, og jeg vil gerne have lavet mit køkken færdig på de 14 dage jeg er væk hjemmefra. Så jeg håber jeg får lidt at sige, og at jeg ikke stikker i et hyl når jeg ser hvad de har gjort ved min elskede lille baby'lejlighed.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar