Min vuffili vov

Jeg har en dag i dag hvor jeg bare savner min lille Vuf Vuf igen. Hvor jeg bare hader mit inderste Jeg for at lade ham sælge til en familie som ikke er min egen.

Jeg savner ham så tit, og alt for tit. Hans søde store øre, hans kys, og den måde han puttede sig indtil én. Jeg har dog min egen Tilde, men der var bare noget over Vuf Vuf. Og her i november kom hans næsten erstatning til verden, som jeg også måtte lade sælge. Men kæreste Vuf Vuf var noget helt specielt. Og at kalde en hund for Vuf Vuf er nok heller ikke det sødeste i verden, men det er også særdeles specielt, ligesom ham. Han hedder nu Skotte og lever med to søde ældre mennesker. Men han vil altid være min i mit hjerte.

Og jeg håber inderligt at jeg også selv engang vil få min helt egen Vuf Vuf som ikke skal overdrages til nogen andre end jeg selv.

Tilgengæld var jeg ude og gå en fantastisk tur med min helt egen hund Tilde i dag. En super tur ude ved fjorden, og min hund var i set es da hun kunne løbe ud og skræmme fuglene.