søndag den 20. februar 2011

Rastløs i udkantsdanmark

Jeg er næsten færdig med at male i min lejlighed, jeg mangler kun lidt helligdage og en dørkarm på mit toilet. Så skal gulvet bare ordnes af gulvmanden, og så kan jeg flytte i den første weekend i marts - hurra!
MEN nu sidder jeg så her med nyvasket hår og hævede fødder. Min kæreste skal arbejde indtil torsdag, så hans selskab kan jeg ikke nyde godt af i ferien. Jeg har lyst til sjov, hygge og druk ... nå ja, der er også bare vildt meget sjov på landet efterhånden.
Så jeg har lavet en halv deal med min kærestes lillesøster, som skal bestå af film og hygge. Men hun er en lille sød en, som jeg nok ikke kan drikke mig hønestiv med.


Og ikke nok med det ... jeg har ingen penge, og jeg har en overdådig lyst til at shoppe. Men jeg burde ikke bruge mine gavekort, dem burde jeg gemme. Men jeg har ikke shoppet i lang tid, sådan rigtig shoppet i rigtige highstreet butikker. Jeg smutter da tit ind forbi en genbrugs eller to. Men jeg savner duften af kemikalier og sindssyge kvindemennesker som skubber og maser en i h&m og Magasin.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar